Førstehjælps- og køreteknisk-kursus
Retningslinjer vedrørende tilmelding til førstehjælps- og køreteknisk-kursus
Det administrative vedrørende indkaldelse til og deltagelse i kurserne foretages af ungdomsskolens kontor. Krav om løn og gyldigheden af nedenstående er afklaret med juridisk afdeling i kommunen.
Førstehjælp
Det er obligatorisk at deltage i førstehjælpskursus. Kurset er lønnet, og man vil få arbejdstimer under den overenskomst, man er ansat under.
Som udgangspunkt skal alle nye medarbejdere i ungdomsskolen gennemføre første kommende kursus. Når en medarbejder bliver ansat, skal vedkommende samtidig skrives op til et kursus. Det er dog afdelingsleders ansvar at vurdere nødvendigheden for førstehjælpskursus for medarbejderen.
Efter tre år skal man deltage i et opfriskningskursus.
Tilmeldingen til kurset er bindende. Hvis man bliver forhindret i at deltage, skal man kontakte afdelingslederen.
Køreteknisk
Man skal have et bevis for køreteknisk-kursus, hvis man skal køre elever fra ungdomsskolen. Kurset af lønnet, og man vil få arbejdstimer under den overenskomst, man er ansat under.
Når en medarbejder bliver ansat, skal lederen vurdere om medarbejderen skal have beviset. Hvis dette er tilfældet, skal medarbejderen tilmeldes første ledige kursus.
Det er afdelingslederens ansvar, at medarbejdere, som skal køre med busser fra ungdomsskolen, også har et gyldigt bevis.
Tilmeldingen til kurset er bindende. Hvis man bliver forhindret i at deltage, skal man kontakte afdelingslederen.
Der vil blive opfriskningskurser efter behov.
Allan Poppe vil løbende få tilsendt en liste med medarbejdere, som har et gyldigt bevis.