Mobning
Randers Ungdomsskole tolerer ikke mobning i nogen form. Mobning er et fælles problem, som alle i Randers Ungdomsskole har ansvar for at forebygge og reagere på.
Arbejdstilsynets definition
"Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem".
Hvem mobber?
- Kollegaer kan mobbe andre kollegaer. Medarbejdere kan mobbe chefen eller chefen kan mobbe medarbejderen.
- Borgeren/brugeren lader deres afmagt og utilfredshed gå ud over de ansatte i form af mobning.
Håndtering
Hvis du er vidne til mobning:
- Lyt til den kollega, der føler sig mobbet
- Gå til din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant
- Tal med din nærmeste leder
Hvis du føler dig mobbet
- Fortæl det til din leder
- Gå til din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant
- Skriv ned, hvad det er, du oplever som mobning
- Brug Randers Ungdomsskoles tilbud, hvor psykolog- og lægehjælp er en mulighed
Det er vigtigt, at alle bliver behandlet med respekt for deres synspunkter. Samtidig er det vigtigt, at der bliver sat nogle retningslinjer op for ordentlig adfærd. Drøft,
- Hvordan skal vi opføre os overfor hinanden i fremtiden?
- Hvordan skal vi tackle konflikter i fremtiden?
- Hvilke signaler skal vi være opmærksomme på, så vi ikke kommer i en sådan situation igen?
Håndtering af mobning handler om at skabe en fremtid, der er god for alle. Men det er vigtigt for alle, at alle lærer noget af situationen, så en lignende situation har sværere ved at opstå igen. Det skaber tryghed i samarbejdet fremover.
Forebyggelse
Eksempler på værktøjer til forebyggelse af mobning:
- APV/trivselsundersøgelser
- Dialogmøder
- MUS
- Temadage
- Konflikthåndteringskurser
Randers Ungdomsskole henviser til følgende lovgivning: Arbejdsmiljølovens § 1, stk. 1, § 9 a og § 15