Antimobbestrategi

Randers Ungdomsskole tolerer ikke mobning i nogen form. Mobning er et fælles problem, som alle i Randers Ungdomsskole har ansvar for at forebygge og reagere på.

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en sammenhæng, hvor personen er nød til at være. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Drillerier er mere spontane og tilfældige og formålet med drillerier er ikke udelukkelse fra fællesskabet. Konflikter er uoverensstemmelser om en bestemt sag mellem to mennesker, der begge handler.

Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb. Mobning kan antage mange former:

• Verbalt – f.eks. øgenavne eller sårende bemærkninger.
• Socialt – f.eks. personen bliver holdt udenfor fællesskabet.
• Materielt – f.eks. personen får ødelagt sine ting.
• Psykisk – f.eks. personen bliver truet eller tvunget til noget – usynliggjort i grupper
• Fysisk – f.eks. personen bliver slået eller sparket.

Digital mobning kan være sværere at opdage – den er mere anonym og rollerne kan være mere uklare. Eksempler på digital mobning er:

• At lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
• At udelukke bestemte personer fra sociale fora – f.eks. klassegruppe på Facebook.

Det bedste middel mod mobning er trygge og tolerante ungefællesskaber. Når der er sammenhold og forståelse for hinanden i en ungegruppe, har mobningen svært ved at opstå.

Vi vil sikre, at alle medarbejdere har kendskab til Randers Ungdomsskoles antimobbestrategi og samtidig gennemføre årlige trivselsundersøgelser af undervisningsmiljøet – særligt i vores dagskoleforløb i heltidsundervisningen.

Det er enhver medarbejders pligt at tage en snak med sin nærmeste leder eller en kollega, hvis man fornemmer noget.

For den enkelte voksne i Randers Ungdomsskole:

• Opmærksomhed om klassens/holdets og enkeltelevers trivsel.
• Opmærksomhed om sproget i klassen/holdet.
• Efter behov aftale fælles spilleregler for holdet.
• Ved skole/holdstart drøfte, hvad god klasserumskultur er, og hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter og mobning.
• Sætte tid af til samtaler med hele klassen/holdet og til individuelle elevsamtaler om trivsel.
• Arbejde med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor.
• Inddrage ledelsen ved den mindste mistanke om mobning.

For klasser, hold og elever:

• Alle siger fra overfor drilleri og mobning.
• Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke.
• Ingen deler nøgenbilleder.
• Alle opretholder en god tone, også på de sociale medier.
• Inddrag lærere eller ledelse ved den mindste mistanke om mobning.

Mobning er en overtrædelse af ungdomsskolens regler og værdigrundlag, og efterfølgende vil der sanktioneres herefter.

Når en medarbejder får en henvendelse om en mulig mobning eller er vidne til mobning, skal medarbejderen straks orientere sin nærmeste leder om dette, så de i fællesskab, i løbet af 10 dage, kan afklare den konkrete situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter.

• De primære voksne omkring eleverne griber straks ind, hvis mobning finder sted, eller hvis der er mistanke om mobning.
• Informerer efterfølgende kollegerne og nærmeste leder.
• Iværksætte eventuelle midlertidige foranstaltninger.
• Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen.
• Ledelsen vurderer, om forældrene, grundskolen m. fl. skal inddrages – som udgangspunkt inddrages forældrene altid med det samme.
• Orientering af klassens/holdets lærere om situationen.
• Snak i klassen/på holdet om, hvordan lignende episoder kan forhindres, f.eks. hvorfor ingen reagerede tidligere og om relationerne i klassen/på holdet. Der kan være elever, som har været passive medmobbere, og der arbejdes pædagogisk med hele klassen/holdet for at undgå at mobningen fortsætter eller sker igen.
• Ledelsen sikrer handling og opfølgning.

Ungdomsskolen

• Arbejder med begreberne.
• Inddrager de unge i aktiviteter, der fremmer trivsel.
• Arbejder med relationsdannelse med de unge, så de føler, at de trygt og sikkert kan henvende sig med problemer til de voksne.
• Har løbende kontakt med de unge.
• Iagttager de unges færden på nettet, når det er muligt uden direkte involvering.
• Arbejder med forankring bl.a. gennem den didaktiske og pædagogiske tilgang.

Som elev eller ung i Randers Ungdomsskole skal du være opmærksom på dine kammerater og fortælle en underviser eller klubmedarbejder om mistanke om mobning – også hvis det sker på de digitale medier. Som god kammerat kan du være med til at løse problemet – men du skal gøre det i samråd med de voksne.

Trivsel i klassen/på holdet er et fælles ansvar mellem ungdomsskole og hjem, og forældrene ses som en ressource i trivselsarbejdet. Forældre skal være opmærksomme på den unges trivsel. Ved mistanke om mobning, kontaktes ungdomsskolen. Tag aldrig selv initiativer på de digitale medier eller ved fysisk at indgå i sagen – det gavner ikke.

Ungdomsskolebestyrelsen har ansvaret for, at ungdomsskolen har en antimobbestrategi, og skal godkende indholdet af antimobbestrategien.

Ungdomsskolelederen har ansvaret for at antimobbestrategien implementeres og iscenesættes gennem medarbejderne i Randers Ungdomsskole.

I nogle tilfælde er de unge henvist til ungdomsskolen på grund af problemer med selvværd og social adfærd, og her er det en løbende pædagogisk opgave at arbejde med udvikling.

Antimobbestrategi lægges ud på Randers Ungdomsskoles hjemmeside, således at elever, unge, forældre, medarbejdere og ledelsen til enhver tid kan orientere sig.

Eleverne i ungdomsskolens dagskoleforløb i heltidsundervisningen deltager i årlige temadage om trivsel.

Andre elever inviteres årligt til fælles temadag om trivsel.

Antimobbestrategien fastholder sit fokus gennem drøftelser i bl.a. ungdomsskolebestyrelsen, ungdomsskolens medarbejderudvalg, medarbejderne og ledelsen i Randers Ungdomsskole.