Grundlag og formål
Grundlaget for Ungdomsskolevirksomheden i Randers Kommune er ”Lov om ungdomsskoler”.
I ”Lov om ungdomsskoler” står der i formålsparagraffen: ”Randers Ungdomsskole skal give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold, samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”
Uanset hvad vi foretager os i ungdomsskolevirksomheden, sigter vi seriøst og tager altid vores vision, mission, værdier og målsætning fremadrettet med i vores daglige overvejelser. Disse står beskrevet nærmere i folderen – ”Randers Ungdomsskole – sådan er vi”.
Aftalen mellem Randers Kommune og Randers Ungdomsskole præciserer, hvilke opgaver vi fremadrettet i en toårig periode skal løfte i det kommunale landskab.
Ungdomsskolen arbejder ligeledes ud fra ”Principper for ungdomsskolevirksomhed i Randers Kommune”. Randers Ungdomsskole
- er ansvarlig for lokal forankring og skal være tæt på folkeskolen.
- skal bestå af en central del, der omfatter styring, koordinering og administration.
- er en dynamisk organisation.
- skal være hurtig til at omstille sig og sætte en proces i gang.
- skal have kapacitet til at arbejde med eksterne projekter.
- skal stå for udvikling af egen organisation.